4. søndag efter påske (2. tekstrække)

29. april 2018 | Udarbejdet af Eva Thorgaard Jerg og Hans Chr. Magaard

Salmeforslag  

Indgangssalme
DDS 235 Verdens igenfødelse

Salme mellem læsninger
DDS 338 Var Gud ej med os denne stund

Salme før prædiken 
DDS 379 Der er en vej, som verden ikke kender

Salme efter prædiken
DDS 582 At tro er at komme

Nadversalme
DDS 236 v. 5-6 Påskeblomst! En dråbe stærk

Udgangssalme
DDS 244 v. 6-9: Dig vandre jeg så gerne med

Kommentarer til salmeforslaget: 
Vi har valgt salmer med bevægelse i. Indgangssalmen markerer, at vi stadig er i påsketiden, og at bevægelsen fra død til liv, opstandelsesbevægelsen, gælder såvel i naturen, hvor foråret sætter sig igennem, som for det fornyede menneske. Salmen mellem læsningerne er skrevet over den gammeltestamentlige læsning og knytter sig tæt til denne - og falder ikke decideret indenfor bevægelse / undervejs temaet. Det gør til gengæld de øvrige salmer, som alle tematiserer over vej: at være på vej, undervejs og at komme frem (i.e. til tro / til dåb). I udgangssalmen får bevægelsen eller vandringen en eskatologisk retning. Vi går ikke i fare, hvor vi går, men vi går fortrøstningsfuldt i Jesu fodspor. Han har banet vejen fra jord til himmel.

 

Forslag til Introitus  

Ligestemmigt kor lettere:
Søren Hedegaard Sørensen: Halleluja, tak Herren - Sl. 118
Noden kan hentes her

Ligestemmigt kor vanskeligere:
Knut Nystedt: Han er opstanden
(Ung Kirkesang 2. Norges Kirkesangforbund)

Blandet kor:
DDS 746, v. 1-2: Johann Sebastian Bach: Dig store Gud, ske ære
(Edition Egtved, KB 314)

eller  

DDS 722, v. 1-2: Nu blomstertiden kommer (sats: Svend Prip)
Noden kan downloades her

 

Forslag til motet  

Ligestemmigt kor:
DDS 222, v. 7+8: Som solen klar og morgenrød - SSA, a cappella
(Jubilemus 2, Edition Egtved. MK A 002)  

Blandet kor:
DDS 234, v. 2+3? Som fuglekor i mark og lund - SAB (sats: Bjørn Hjelmborg) (Edition Egtved, MK B 020)

 

Links

Salmebogen online

FUKs forslag til korsatser