5. søndag efter trinitatis (1. tekstrække)

21. juli 2019 | Udarbejdet af Helle Christiansen og Ole Brinth

Forslag 1

Præludium:

Peter Møller: Dorisk præambel
(- fra 10 præambler. For orgel. Edition Egtved MK-C 002 / Peter Møller: 37 præludier og præambler, Vestjysk Musikkonservatoriums Forlag)

Postludium:

Leif Thybo: Et trofast hjerte     
(- fra 47 orgelkoraler af nutidige danske komponister. WH nr. 4025)

Kommentar: Med dette valg er der sat en musikalsk ramme med fællespræg i musikkens ”tilhørsforhold”: nyere dansk orgelmusik fra anden halvdel af 1900-tallet.

Præludiet er en klassik, moderne sats, der på fin og sart vis arbejder med den doriske tonearts lysere sider og dermed ganske poetisk lægger spor ud til en lovsangstone i første salme – en lovsangstone, som fint gives plads med salmen Nu rinder solen op. Hvis man her benytter koralbogens toneart, gives der en toneartsmæssigt set fin udvikling, idet Nu rinder solen op går i dur på samme tonale udgangspunkt, som Møllers sats arbejder i den kirketonale, dorisk toneart, der nok er lys, men dog har et klart skær af mol. Vi bevæger os dermed ind i det lysere fra præludium til første salme.

Postludiet er en karskt klingende sats, der arbejder med melodien til ”Et trofast hjerte, Herre min” på en måde, der klinger med dagen: det karske sprog med tilbagevendende, lettere dissonerende  sammenstød giver rum for billeder fra dagens tekster og livets hverdag, hvor det erfares, at det er  udfordrende – og ikke altid let - at holde fast ved troen.

 

Forslag 2 - Mere krævende

Præludium:

J.S. Bach: "Ich ruf zu dir, Herr Jesus Christ"
(- fra Orgelbüchlein (Peters Bd. 5)

Postludium:
N.O. Raasted: "Nu rinder solen op"
(- fra N.O.Raasted: Tolv orgelkoraler. Opus 8. DOKS’s Nytårspublikation 2005)

Kommentar: Med dette valg indledes dagen med en orgelkoral, hvis tekst knytter til ved anråbelsen. I musikken er denne anråbelse indlejret i tryghed gennem den uforanderlige fastholden, der finder udtryk i basstemmens gennemførte ottendelspuls.

Postludiet vil – hvis man har sunget ”Nu rinder solen op” - give en tilbagepegning på denne salme. At pege tilbage kan være en problematisk retning for vores opmærksomhed – vi er jo ved slutningen af gudstjenesten og skal ud, videre og fremad med det, der er sagt. Men musikken lader det netop heller ikke være muligt at blive ved en tilbagepegning: Raasteds sats begynder i det stille, med melodien i dybt leje, og arbejder sig op og ud til det aldeles fuldtonende ved slutningen, hvor der med en uafrystelig, fremadpegende, konkluderende slutning gives fuld vægt til ordene i sidste vers’ slutning:

”Min sjæl, hvad vil du mer?
Lad Gud kun råde”

Hvis man ikke har sunget salmen, bevirker netop denne sats’ retning og udformning, at der alligevel er god mening i at spille satsen.

 

Andre musikforslag

Interludium (muligt instrumentalstykke efter prædikenen)

Aksel Andersen: Salmeforspil til Hvo ikkun lader Herren råde
(- fra 35 forspil til melodier i Den Danske Koralbog.
Musikhøjskolens Forlag, Egtved Danmark)

Kommentar: Der er her valgt et kort og helt egenartet stykke orgelmusik: et enstemmigt forspil til salmen Hvo ikkun lader Herren råde. Med en ubrudt bevægelse i ottendedele er der her broderet den fineste melodilinje, der på en gang pakker melodien ind og pakker melodien ud. Det vedholdende er her i fokus og klinger med dette fint sammen med dagen og – for den sags skyld – med Bachs orgelkoral ”Ich ruf zu dir, Herr Jesu Christ”.

Skriftsted som inspiration til at musikalisere/improvisere over

”Jeg husker, at du siger: ”I skal søge mit ansigt!” Herre, jeg søger dit ansigt.”
(Sl. 27, 8)