Søg i helligdagene

 

3. søndag efter helligtrekonger (2. tekstrække)

26. januar 2014 | Udarbejdet af Ingrid Lisby Schmidt og Lasse Toft Eriksen

1. Om søndagens plads i kirkeåret

Med rækken af søndage efter Hellig tre konger er kirkeåret gået ind i den såkaldte epifani-tid. Epifani betyder åbenbaring, og rækken af søndage efter Hellig tre Kongers dag den 6. januar, skal hver for sig med deres tekstvalg vise noget om Jesu åbenbaring af sin guddommelige herlighed.

I oldkirken var Hellig tre Kongers dag en stor dåbsdag, og søndagene efter Hellig tre Konger var således en efterfølgende oplæring i, hvad troen på Jesus som verdens frelser indeholdt.

Epifanifesten opstod i den østlige kirke omkring år 200, og dens indhold er forkyndelsen af Jesu fødsel og dåb, de vise mænds tilbedelse af Jesusbarnet, og underet med vinen ved brylluppet i Kana.

De følgende søndage efter Hellig tre Konger er beretninger om, hvorledes Jesus viste sin herlighed og vakte tro i nogle af dem, der mødte ham.

 

2. Teksterne til Tredje søndag efter Hellig tre konger

Der er eet gennemgående tema i søndagens tekster, nemlig begrebet TRO.

a. I den gammeltestamentlige læsning (Gen.15,1-6) fortælles om Abraham, der tror på Guds forjættelse om at få efterkommere, selv om han var barnløs på det tidspunkt. Abraham blev troens fader, idet han "troede Herren, og han regnede ham det til retfærdighed".

Netop dette skriftsted, Gen.15,6, er væsentligt for Paulus, når han i sine breve udfolder, hvad det betyder at blive retfærdiggjort af tro (Rom.4,3 og Gal.3,6).

b. Epistelen fra  Hebr.11,1-6 definerer tro som "fast tillid til det, der håbes, overbevisning om det, der ikke ses". Og der bringes en række skrifthenvisninger til den gamle pagts fædre, som var båret af tro (Abel og Enok). Troen er at se det usynlige og dog virkelige - eller tro er at se med hjertet.

c. Evangelieteksten Lukas 17,5-10 beretter om disciplenes bøn om at få mere tro. Og Jesu svar om tro som et sennepsfrø, viser hen til troens dynamiske og ufattelige kraft.

De efterfølgende vers, med billedet af tjeneren og herren, kunne umiddelbart se ud som om de henviste til noget andet end tro. Men det er muligt at se en indre sammenhæng til det foregående, så troen her udfoldes i et lignelsesbillede af troen som troskab og trofasthed i at handle og gøre det, som ligger lige for som den enkelte tjeners opgave.

 

3. Refleksioner til prædiken

Temaer for prædikenen kan være:

tro og troskab, tro og tvivl, troen som retter sig mod det usynlige, troen som er båret af håb.

Kan man beslutte sig for at tro?

Tror vi nok? Hvad vil det sige at tro "nok"?

Et tema kan være Martin Luthers forklaring til 3. trosartikel: "Jeg tror, at jeg ikke ved egen fornuft eller kraft kan tro på Jesus Kristus, min Herre, eller komme til ham, med Helligånden har kaldet mig til det ved evangeliet"...( fra Den lille Katekismus).

Søren Kierkegaard udfolder i nogle af de opbyggelige taler, hvordan man undertiden taler letkøbt om troen, som om den var det letteste af alt. Nej, tværtimod er troen det største af alt. (se hertil eksempelvis i "Indøvelse i Christendom," SV 3. udg. Bd. 16, p. 150f.).