Søg i helligdagene

 

Nytårsdag (2. tekstrække)

1. januar 2018 | Udarbejdet af Helle Christiansen og Ole Brinth

Søndagen

Oktaven, ottendedagen, er som altid i den liturgiske forestilling både gentagelse og ekstra trumf på højhelligdagens fejringsemne.

Festen på fødselens ottendedag repeterer derfor fødselens under, inkarnationen, Guds menneskevordelse, og giver den ekstra dimension, at hans menneskelighed bekræftes. Omskærelse og navngivning er et ja til livets vilkår i familie-, folke-, kultur- og trosfællesskab.

 

Teologisk refleksion

Anden tekstrækkes evangelium er fadervor.

Eftersom dagens grundlæggende indsigt er Guds fulde ja til menneskelivet, også i kulturen, er der et stativ at spænde overvejelserne over det nye år op på, i samklang med evangeliet.

Nytårsforsæt er som oftest individuelt udformede: "I det nye år vil jeg/vil jeg ikke..." Kirken, som pr. definition er kollektiv - de helliges samfund -, kunne sætte stærkt an i det nye år ved at bidrage til kollektive forsætter.

EU har udnævnt året 2010 til "fattigdomsår", dvs. at alle EU-lande er forpligtede til at gøre en særlig indsats for at bekæmpe fattigdom og social udstødelse i dette år.

2009 sluttede med en beskæmmende rekord - antallet af ansøgninger fra fattige familier om julehjælp blev rekordhøjt. Kan vi som samfund stå sammen om at forbedre vilkårene, så julen 2010 vil få rekordlavt ansøgningstal?

Dette sætter fadervor, ikke mindst bønnen om det daglige brød, i relief.