Søg i helligdagene

 

Søndag efter jul (2. tekstrække)

31. december 2017 | Udarbejdet af Eva Thorgaard Jerg og Hans Chr. Magaard

Teologisk reflektion over helligdagen:

Evangeliet ligger ikke lige for på en julesøndag, i hvert fald ikke når vi er i anden tekstrække. Her er mere nat og mørke end lys. Her er mere flugt end frelse. Her er mere gråd end glæde.

Det er som om Matthæus har nogle mellemregninger, der skal løses, før evangeliet igen kan folde sig ud:  Forbindelsen til Egypten skal knyttes igen, endnu et par profetier skal opfyldes. Ret typisk for Matthæus.

Men vel også ret typisk for os, som lever efter den første julenat. Der er mellemregninger eller forhindringer for at evangeliet kan sætte sig igennem og folde sig ud, og de findes både i verden og i os hver især.

For at se evangeliet i en julesøndag må man være både kortsynet og langsynet: at kunne se evangeliet både i et kortere og et længere perspektiv. Det er at kunne leve med, at nogle gange ser vi hverken mellemregningerne eller hvad slutresultatet kan blive. Det er at finde håb og hvile i, at Gud i sin Søn er gået ind i vores tid og vores historier og uanset hvordan de så end falder ud, så er Han kommet for at blive.

Og engang... Gud alene ved hvornår ... der skal der hverken være tårer eller død eller sorg eller liv, der ikke går op. For da er Gud blevet alt i alle. Sådan skal det være engang. Men i mellemtiden er vi her, med alt hvad der hører med til et liv af godt og svært. Og også i mellemtiden er Gud hos os.