Søg i helligdagene

 

Juleaften (2. tekstrække)

24. december 2017 | Udarbejdet af Jens Torkild Bak og Birgitte Ebert

Inkarnationen 

Hvad betyder juleevangeliets budskab om Guds menneskevordelse i Kristus? Det betyder, at ingen længere kan unddrage sig et fælles ansvar for jorden. Efter at Gud endegyldigt har sagt farvel til sin ophøjede himmelske platform og er blevet menneske i Jesus fra Nazareth, findes der - teologisk betragtet - ikke længere noget frelst, privilegeret udsigtspunkt, hvorfra nogen - det være sig Gud eller andre - kan sige: Jorden, det er ikke mit ansvar; det har jeg ikke noget med at gøre. Eller kan sige: det er de andres skyld.

Der findes ikke længere nogen helle, hvortil "de frelste" kan redde sig og hygge sig med en eksklusiv sandhed, der tager Guds navn forfængeligt. Vi er - Gud og hvermand - med juleevangeliet kommet i samme båd. Det kan de berøringsangste og selvfornemme i begyndelsen synes er ubehageligt. Men for evangeliet at se til er det en velsignelse - det er troens og håbets og kærlighedens mulighed. Det giver det kristne næstekærlighedsbud en klar og umisforståelig indramning.

Hvis noget skal ændres, eller hvis man har den dristige tanke, at nogen skal have det bedre end de har nu, er det hvert enkelt menneskes ansvar, at det sker.

Den katastrofale situation for vort fysiske miljø, de globale klimaforandringer er et udmærket eksempel både på nødvendigheden af fælles ansvarlighed - og på, hvor ufatteligt svært det er at indse, at det er sådan.