Søg i helligdagene

 

21. søndag efter trinitatis (1. tekstrække)

25. oktober 2015 | Udarbejdet af Ingrid Lisby Schmidt og Lasse Toft Eriksen

1. Om søndagens plads i kirkeåret og om teksterne

21. søndag efter trinitatis falder i kirkeårets slutning, tæt på Alle Helgens dag og kirkeårets sidste søndag.

Teksterne til denne søndag kan siges at være fælles om et kampmotiv eller et motiv med helbredelse og under:

a. Lektien fra 2. Kong.5,1-5.9-15 beretter om den fremmede Naamans helbredelse for spedalskhed, efter at han ad omveje er blevet anbefalet at opsøge profeten Elisa i Israel. Elisa byder ham, på afstand, at bade sig i syv gange i Jordans flod, så vil han blive helbredt. For Naaman er det et så enkelt råd, at han bliver vred og afviser det. Igen bliver han, af sine tjenere, overtalt til dog at prøve profetens råd, for ville han ikke gøre det, hvis det havde været svært? Hvor meget mere da nu, hvor det er et enkelt råd? Og så følger den underfulde helbredelse ved at dykke ned i Jordans flod, der overbeviser Naaman om, at israelitternes Gud er den eneste sande Gud. Efter underet følger lovprisningen og taknemmeligheden.

Beretningen understreger, at for Gud er alle ting mulige. Han kan virke gennem blot et ord gennem sin profet, og det selv om ordet blev sagt på afstand og Elisa ikke selv så den spedalske Naaman. Temaet er, at et guddommeligt ord er nok til at gøre det største under.

b. Epistelen fra Efes.6,10 -17 er en billedrig og smuk formaning til at holde ud i en eksistentiel kamp mod alle onde magter. Tilværelsen er anskuet som en kampplads mellem Gud og ondskabens magter, og i den kamp skal menigheden stå fast og have tillid til Guds mægtige styrke.

Menigheden skal klædes på med den rette rustning, som den har i forvejen i kraft af Jesu ord. Rustningen består af åndelige fænomener: sandhed og retfærdighed, og villighed til at gå med fredens evangelium. Troen skal være et skjold mod alle onde anslag, og frelsen er nærværende i kraft af Guds ord. Der er ingen ydre rustning, som har gyldighed i kampen, for den virkelige åndelige udrustning er Guds ord, som menigheden har fået skænket.

Formaningen henleder opmærksomheden på, at menigheden skal bæres af det evangelium, som er en levende dynamisk kraft her og nu.

Menigheden formanes til at være det, som den er: båret af Guds Ånd og kraft og Jesu ord.  Vær det I er.

c. Evangeliet fra Johs. 4,46-53 beretter om helbredelsen af embedsmandens søn i Kapernaum, hvor Jesus på afstand og blot med en sætning "Gå hjem, din søn lever" helbreder den syge dreng.

Parallellen til Naamans helbredelse (i lektien fra 2. Kongebog) ligger på flere planer: begge steder er det en fremmed (ikke-jøde), som møder et fantastisk under. Begge steder er det et menneske, der opsøger hjælpen på et måske uventet sted. Helbredelsen sker begge steder ved et ord, uden at Elisa og Jesus møder den syge. Helbredelsen sker og vækker tro.

I Jesu undere og helbredelser ligger der ofte et kamp-motiv gemt, også i dette tilfælde. Jesus går til kamp mod sygdommens kræfter, og vinder med sin guddommelige magt. Han viser, at han lader sig bevæge af menneskelig nød, og Jesu gerning viser, at Guds kræfter virker gennem ham.

2. Temaer for prædiken

Eksistensen som en kamp mellem godt og ondt -

Guds gode magt mod alle onde magter.

Bøn og bønhørelse.

Hvad hvis underet ikke sker, selv om vi beder om det?

Tro på trods af det som sker og som anfægter.