Søg i helligdagene

 

13. søndag efter trinitatis (1. tekstrække)

10. september 2017 | Udarbejdet af Ulla Salicath og John Frandsen

Tekstkommentar

Lignelsen om "Den barmhjertige Samaritaner" er nok den mest kendte lignelse i NT overhovedet.

Det er svært at prædike over en så kendt lignelse, da tilhøreren på forhånd næsten kender den for godt. Alligevel har næstekærlighed det med at blive til  godgørenhed, et overskud den rige giver til den fattige, men det er netop godgørenhed og ikke næstekærlighed. Næstekærlighed er at erfare, at mit liv hænger sammen med andres og at mit liv bliver rigt ved at nogen beder mig om hjælp, for vi lever af at give. Mennesker visner, når der ikke længere er nogen, der beder om ens hjælp. Det afgørende i lignelsen er slutreplikken, hvor det diskuteres, hvem næsten er, og hvor svaret gives: Det er :" han, som viste ham barmhjertighed". Relationene mellem stærk og svag, subjekt og objekt vendes om på ganske raffineret vis. Næsten er den, der handlede. Jeg vil se 487 "Nu fryde sig hver kristen mand" som dagens kernesalme, da den udfolder det lykkelige bytte mellem Kristus og mennesket.(v.7) Kristus tager menneskets synd på sig og skænker mennesket sin retfærdighed. Her ses samme omvending af relationerne. Kristendom formår at sammentænke hjælpsomhed og  generøsitet uden at gøre det til et magtforhold. Det betyder ikke, at vi kan indføre Guds rige på jord, men at vi kan prøve og forsøge at skabe samfund mellem os, som ikke er kun er magtrelationer.

Jeg vil tage udgangspunkt i et citat fra Shakespeare, fra  Købmanden i Venedig:

Nåden falder som den milde regn fra himlen; den er dobbelt velsignet, fordi den velsigner den, som gir og den som få