Søg i helligdagene

 

2. påskedag (1. tekstrække)

17. april 2017 | Udarbejdet af Ingrid Lisby Schmidt og Lasse Toft Eriksen

Dagen

Helligdagen Anden Påskedag lægger sig tekstmæssigt tæt op ad Påskedag og fortsætter højtiden og festen for Jesu opstandelse. Evangeliet om disciplenes vandring til Emmaus (Lukas 24,13-35) fortæller, at vandringen foregår samme dags aften (påskedags aften), så dermed er de to helligdage og deres prædiketekster indholdsmæssigt bundet tæt sammen. Anden tekstrækkes evangelium (Johs. 20,1-18) fortæller om Maria Magdalenes møde med den opstandne påskemorgen, hvor hun kender ham på røsten.

Om teksterne Anden påskedag

Den gammeltestamentlige læsning fra Salme 22 er en lovsang for Herrens
sejr, at "han greb ind." Salme 22 begynder som en klagesalme (lektie
langfredag efter anden tekstrække) og slutter som en lovsang.

Lektien fra Acta 10 er en del af Peters tale i Kornelius´ hus, hvor Peter
forkynder den opstandne Herre og bevidner, at han sammen med andre
disciple har været sammen med den opstandne og spist med ham og derfor
kan bevidne, at han er virkelig opstanden fra de døde. At Simon Peter så
den opstandne, henvises der desuden til i 1. Kor. 15,5.

Evangeliet Luk.24,13-35 fortæller om to disciples vandring til Emmaus
påskedags aften, deres sorg og skuffelse og deres fortælling om det til den
ukendte fremmede på vejen. Da de spiser med den fremmede, viser han
sig at være den opstandne frelser, som de først genkender ved bordet. Det
er beretningen om en opstandelsesvision, et møde med Jesus efter påske.
Og det er beretningen om, hvorledes troen bliver til, i et glimt, hvor alle de
gamle ord får mening og bliver til levende realitet.

Refleksion over prædiketeksten Lukas 24, 13-35

Det er en indholdsrig og fantastisk smuk tekst, vandringen til Emmaus.

Som hovedtema kan man vælge ordet UNDERVEJS.

Og derfra udfolde mindst tre transparente lag i teksten, måske flere.

a.De to disciple er bogstaveligt talt undervejs, hen ad vejen til Emmaus.

De deler deres sorg og tabte håb med hinanden, og fortæller om det til den
ukendte som slår følge med dem på vejen. Han lukker de gamle ord og
skrifter op, så de kan se sammenhæng og håb. Først ved bordet opdager de
hvem den fremmede er, - at de har mødt Jesus som opstanden – og han så
blev usynlig for dem. Deres tro er vakt til live – de har gjort bevægelsen
fra langfredag hen til påskemorgen ved at få talt med den fremmede.

b. Vi er undervejs i vores liv. Undervejs i vores eget livs historie, sammen
med andre. Undervejs med hinanden og med Gud. At være på vej er et
livstema.

c. At være undervejs er somme tider også at gå et stykke af Guds vej med
hinanden. Teksten kan læses som et paradigme på, hvad sjælesorg er: at
gå et stykke vej sammen, dele tanker, tro og håb. Og undervejs kan alt
forandres, selv om måske i det ydre alt er som før.