Søg i helligdagene

 

Påskedag (1. tekstrække)

16. april 2017 | Udarbejdet af Helle Christiansen og Ole Brinth

Søndagen

Påskedag er søndagenes søndag, dagen over alle dage, som på én gang rummer skabelse og forløsning, begyndelse og fuldendelse. Efter
påskedag lægges ikke til og trækkes ikke fra. Den er punktet, hvorfra alt
forstås og forklares, sådan som helligdagene herefter vil bekræfte det.

Kampen er vundet. Sejren er vor, Kristi sejr. Universet jubler i kor, fordi døden er overvundet. 

Kamp og sejr er påskedags store tema.

Teologisk refleksion

Missalekollekten anråber Gud, "som på denne dag lod sin enbårne Søn nedkæmpe døden og åbne evighedens porte for os". 

Den store modsætning er mellem liv og død, og den kan ikke relativeres i naturbilleders cykliske forståelse, hvor forårsliv følges af høstdød igen og igen, men udkæmpes og vindes i kulturen, det organiserede menneskeliv, folkeligt og politisk.

Sl 118 er den gennemgående gammeltestamentlige baggrund for den kristne påskefejring, og påskefejringen med usyret brød klinger med i epistellæsningen fra Første Korintherbrev. Når alt er blevet nyt må intet af det gamle hænge ved som surdej. Slaveriet og den formålsløse overlevelse ved Ægyptens kødgryder er fortid.

Salmens begejstrede jubel slår op mod Markusevangeliets "De sagde ikke noget til nogen, for de var bange" som bølger slår mod en klippe og taber kraft. Det er stadig en kamp at frigøre påskekraften i verden. Når vi forlader kirken til orglets brusen påskedag, går vi ud på en gade, hvor høj kirkejubel slår imod omgivelsernes ligegyldighed, og ordene om forandring og nyt liv virker oppustede, som når man kommer til en sammenkomst i silkekjole og møder lutter cowboybukser. Påskebegejstringen må enten falde ned og justere sit niveau til omgivelsernes med et indkøb af mælk på tanken. Eller også må den søge længere ind og videre ud i hverdagenes kamp mod livsødelæggende kræfter. Sandheden er konkret, og opstandelse er opstand mod hver en knægtelse af menneskers værdighed og ret til oprejst gang på jorden. Og så vender vi for øvrigt tilbage hver søndag til fornyelse af opstandelseslivet i gudstjenesten. Kvinderne ved graven gjorde det samme.
Gentagelse fremmer forståelsen.