Søg i helligdagene

 

Sidste søndag efter helligtrekonger (1. tekstrække)

5. februar 2017 | Udarbejdet af Hans Vium og Poul Skjølstrup Larsen

Søndagen

"Frygt ikke" siger Jesus. Det var de samme ord, som englene sagde til hyrderne ude på marken julenat i Lukas evangeliet. Julen starter og slutter med et "frygt ikke": til hyrderne, til disciplene, til os.

Julens budskab: at Gud blev menneske er hovedbudskabet fra juleaften til sidste søndag efter hellig 3 konger. Juleaften ser vi ham i barnet i krybben; i dag s.s.e.h.3.kg. ser vi ham som voksen på bjerget, kort før at han drager ind i Jerusalem og renser templet - og på denne måde fremprovokerer sin egen henrettelse..

Han bliver forvandlet for øjnene af dem, og står og taler sammen med Moses og Elias. Det er godt, synes de. De får hermed bekræftet,  at Jesus er Kristus. Forklarelsen på bjerget er en understregning af Peters bekendelse, som lige er gået forud. Tænk at Jesus står og taler sammen med Elias og Moses. For Peter, Jakob og Johannes er tiden gået i stå, hvorfor Peter da også spørger, om han ikke skal bygge tre hytter til Jesus, Elias og Moses, så at de kan blive der, på bjerget, midt i tidens fylde.

Men han får ingen svar. For pludselig bliver de overskygget af en lysende sky, hvorfra der lyder en røst:: "Det er min elskede søn i ham har jeg fundet velbehag. Hør ham". Det er næsten de samme ord der lød ved Jesu dåb, som indgangen til hans gerning. Dengang var det kun Jesus, som hørte det; nu hører disciplene det også. Og de falder straks ned på ansigtet i stor frygt. For de ved godt, at de ikke kan tåle at se Gud. Den som ser Gud, går til grunde. Disciplene kigger ned, kigger væk.

Væk er drømmen om at bygge tre hytter, i stedet er kommet angsten - angsten for at være på bjerget så tæt på Gud. De kigger ikke op, førend at Jesus rører ved dem og siger: "Rejs jer, frygt ikke". De skal både mærke og høre, at det er Jesus, som er sammen med dem, at det er Jesus som taler til dem. Han er ikke længere forvandlet, væk er Moses og Elias. Han er den, som Thomas senere skal mærke naglemærkerne på, for at være sikker på, at han er Jesus. 

Med Jesus har Gud vist sit sande ansigt for menneskeheden. Mennesket skal ikke længere frygte Guds skjulte sider, mennesket skal ikke længere frygte at gå til grunde, fordi Guds nærhed vil udslette dem. I stedet skal menneskene frygte, at de ikke lader sig røre af Ånden. Den Ånd som sammenfatter loven og profeterne i sidestillingen af at elske Gud og elske næsten. I og med den ånd skal vi leve livet, skal vi tager vare på de muligheder, som er blevet os givet. Og hver gang vi lader os lamme af den opgave, lyder det fra Herrens egen mund til os, både på bjerget og i dybet: "Rejs jer, frygt ikke".