Søg i helligdagene

 

23. søndag efter trinitatis (2. tekstrække)

30. oktober 2016 | Udarbejdet af Eberhard Harbsmeier og Ivar Mæland

Søndagen

Det er det profetiske, der er søndagens tema, det er mere lov end evangelium, det er bidende kritik af vores utilstrækkelighed, selvgladhed og mangel på empati med andre der er i nød. Det er befriende og nødvendigt at udsætte sig for den kritik og den polemik, der ligger i dagens tekster. Det er en misforståelse, at kærlighed skulle være det samme som eftergivenhed, blødagtighed eller at snakke folk efter munden. Det er jo ikke kærlighed, men ligegyldighed.  

-

Teksterne (Jer.7,1-11; Fil. 3,17-21;Mark. 12,38-44)

Teksterne til søndagen fælder hårde dom: Først profeten, der siger at al religion, der ikke respekterer menneskelighed, er løgn og bedrag.  Humanitet og religion er ikke modsætninger, men religion forudsætter og tilskynder til sand humanitet. Og Paulus fremhæver, at Kristus ikke kun er gave, men også forbillede for os mennesker. Vi har borgerskab i himlene, men skal leve her på jorden med Kristus som forbillede. Og evangeliet er et angreb på religiøs og intellektuel arrogance - og en lovprisning af den storhed, der ligger i kærlig enfoldighed.

-

Teologisk refleksion over helligdagen

Der er forskel på folk - og dog er der en grundlæggende lighed, det handler teksten fra Markusevangeliet om. Først hører vi om forskelle - vi hører om de skriftkloge, der lægger vægt på at være anderledes end andre mennesker. De går rundt i lange gevandter, ligesom præster havde jeg nær sagt. Klæder skaber folk. Man kan jo se på folk, at de betyder noget, er anderledes. Og så denne fattige enke. Nogen har overskud, både økonomisk og på anden måde, de giver af deres overflod. Der er jo forskel på folk, nogen har mere at give end andre, de er rige, spændende, charmerende, alle vil være i nærheden af dem. Andre har så lidt at give, igen ikke kun pengemæssig, jeg tror, at Jesus bruger det med pengene her kun i overført betydning, nogen, der ikke har overskud til at give, de er kede af det, har ikke den udstråling.

Der er forskel på folk, det ved Jesus - og det vil være tåbelig at bestride det. Og den største forskel mellem mennesker, det er den mellem det at give og det at modtage. Uanset, hvor retfærdig vi indretter vores samfund socialt og økonomisk, så vil denne forskel være der.

Men, og det fortæller dette evangelium, der er også en grundlæggende lighed hinsides al forskellighed. Hvor den rige, der kun giver, skal ydmyge sig, lære at modtage, og den fattige, der kun kan tage imod, pludselig ophøjes og er den der giver. Hvor rollerne er byttet om. Det er dagens evangelium, at det bytter rollerne om: Til den rige siger det: Du er ikke rig, du er fattig, alt, hvad du har, har du kun til låns. Hvad du giver, er i virkeligheden ikke dit. Og til den fattige siger det: Du er ikke fattig, du er rig, du har meget mere at give end du tror. At gøre den rige ydmyg, at oprejse den fattige, det er, hvad dette evangelium vil sige til os: Alle de rige har givet af deres overflod, de skal blive ydmyge, men denne fattige enke gav alt, hvad hun havde, hun var i virkeligheden meget rig.