Søg i helligdagene

 

20. søndag efter trinitatis (2. tekstrække)

14. oktober 2018 | Udarbejdet af Eberhard Harbsmeier og Lasse Toft Eriksen

Søndagen

Søndagens tekster handler om ulydighed og frafald - med billedet om et ufrugtbart vintræ eller en ufrugtbar vingård som det centrale. Det er lovtekster - evangeliet findes egentlig kun i epistelens ord om, at Gud har indesluttet alle i ulydighed for at vise alle barmhjertighed. Uden dom er al tale om tilgivelsen og nåde tom snak. Hvis vi ikke vil vide af livets alvor, af svigt, skyld - er al tale om kærlighed og tilgivelse tomme ord. Det er en søndag, der taler om alvoren i kristendommen, at kun den, der tager skylden alvorlig, har også lov til at modtage tilgivelsen - for den, der bagatelliserer skyld er tilgivelsens ord tomme ord- for der jo ikke noget at tilgive.

-

Teksten (Matt. 21, 28-44)

Det centrale er billedet af vingården - kravet om at bringe frugt. Den ene søn siger ja, og går ikke, det er billedet på en hyklerisk kristendom, at tage nåden forfængelig - den anden siger nej og fortryde bagefter - det er billedet  på  den sande kristen, den tilgivne synder, tolderen - den, der stoler på Guds nåde og ikke egen fortræffelighed - og netop derfor bærer frugt. Et stærkt billede på den anfægtede tros styrke - i modsætning til den uanfægtede tros selvoptagethed.

-

Teologisk refleksion over helligdagen

Luther siger i sin berømte romerbrevsforeslæsning, at de ugudeliges gudsbespottelser lyder mere velbehagelige i Guds øren end de frommes Halleluja, et citat som især modstandsmanden Dietrich Bonhoeffer elskede. Vantro kan være et råb om hjælp og mere hæderlig end falsk og selvoptagen tro. Gud er i søgen efter Gud, siger Kierkegaard, dem der råber efter Gud er Gud nærmere end dem, der mener at have ham på deres side og sit på det tørre.