Søg i helligdagene

 

1. søndag efter helligtrekonger (1. tekstrække)

8. januar 2017 | Udarbejdet af Ingrid Lisby Schmidt og Lasse Toft Eriksen

Om 1. søndag efter Hellig tre Konger

Perioden i kirkeåret med søndage efter Hellig tre Konger begynder med Hellig tre Kongers dag den 6. januar. Fra gammel tid har julen varet fra juledag hen til Hellig tre Kongers dag. I den østlige kirke fejres julen stadig den 6. januar.

Antallet af søndage efter Hellig tre Konger kan variere og maksimalt være 6 søndage, afhængigt af, hvordan påskedag falder det pågældende år. Traditionelt kalder man Helligtrekongerstiden for epifani- tiden.

Epifani er det græske ord for tilsynekomst eller åbenbaring.

På Hellig tre Kongers dag er prædiketeksten Matt. 2,1-12 om de vise mænd eller hellige tre konger, som ved hjælp af stjernen fandt frem til Jesusbarnet som verdens frelser i Betlehem.  

I beretningen er det universelle aspekt tydeligt: de vise mænd repræsenterer hele den dakendte verden: Mellemøsten, Afrika og Europa.

Jesus viser sig som verdens frelser for alle folkeslags repræsentanter, og ordet om ham skal bæres ud over hele jorden, i sendelse og mission.

Epifanitidens tekster viser på hver sin måde, hvordan Jesus er Kristus, sand Gud og sandt menneske. Det er tekster, som på hver deres måde åbenbarer Jesu herlighed i hans ringe skikkelse.

Teksterne til 1. søndag efter Hellig tre Konger

Den gammeltestamentlige lektie er Davids salme 84, som lovpriser Guds hus og tempel som en vidunderlig bolig for dem, der søger Herren. I templet er Gud nærværende og viser sig som sol og skjold for dem, der længes efter ham.

Epistelen fra Rom. 12,1-5 er Paulus´ formaning til menigheden om, at den skal være en levende organisme, der i sit liv holder en åndelig gudstjeneste.

Fokus er flyttet fra det ydre rum (i templet) til det indre, i hjertet. I troen på Jesus er menigheden forenet til at være som eet legeme, med mange lemmer, som hver især har deres opgave.

Evangelieteksten Lukas 2,41-52 er en af de få barndomsberetninger, om Jesus som tolvårig i templet. Jesus åbenbarer sig, allerede som barn, ved at vide, at han hører til i sin faders hus. Dette epifani-aspekt, at Jesus viser sin guddommelige indsigt, kædes sammen med at han går frem i "visdom og vækst og yndest hos Gud og mennesker".

Således kan Helligtrekongerstidens tekster også have det aspekt i sig, at menigheden skal vokse i indsigt, i tro, i håb, - i en stadig tilegnelse af Jesu ord i tro.

Teologisk refleksion

Et fælles tema for de tre tekster er Guds hus og det at møde Gud i hans hus. Salmisten lovpriser Guds nærvær i templet, Jesus taler om templet som sin Faders hus, og Paulus formaner til at dyrke Gud med Ånd og kraft.

   Et tema for prædiken kunne være HUSET, Guds hus og hver mands hjemsted.

   Kirken som Guds hus - som det særlige sted, det indviede sted.

   Kirken som kan være overalt, åndeligt forstået.

   Har vi et hjemsted ?

Et andet tema er forældre og børn - hvordan vi kan give den kristne børnelærdom videre og dele den med de yngste og give dem hjemsted, som er grundfæstet i dåben.